Dagens fødselar betyder meget for denne blog. Ikke blot er bloggen opkaldt efter hans hjem ved Stillehavets kyst, men han er Latinamerikas største - ubetinget største - digter.Da soldaterne kom for at ransage Pablo Nerudas hjem efter militærkuppet i Chile i september 1973, blev de mødt af den gamle digter, der fortalte dem, at det eneste farlige der på stedet var poesien.
Pablo Neruda blev født som Neftalí Ricardo Reyes Basoalto den 12. juli 1904 i en landsby i det sydlige Chile som søn af en jernbanearbejder. Moderen døde kort tid efter hans fødsel, og familien flyttede til den lidt større by, Temuco. I skolen stiftede han bekendtskab med digtning og litteratur, og allerede da han var 16 år, blev hans første digte publiceret i litteraturtidsskriftet "Selva Austral". I den forbindelse antog han kunstnernavnet Pablo Neruda i beundring for den tjekkiske forfatter, Jan Neruda. Efter et par mindre digtsamlinger udkom "Tyve kærlighedsdigte og en fortvivlet sang" i 1924, der blev en bragende succes og er oversat til en lang række sprog.
Efter universitetsstudier i Santiago de Chile fik Neruda ansættelse ved diplomatiet, og han tilbragte en stor del af årene 1927-43 som konsul i en række lande, bl.a. Spanien og Mexico. Opholdet i Spanien i midten af 30’erne var et vendepunkt for ham både som digter og som menneske. Han lærte flere af de store digtere fra 27-generationen at kende, bl.a. Miguel Hernández, Rafael Alberti og Federico García Lorca, og en frugtbar poetisk udveksling fandt sted.
Den spanske borgerkrig
Den spanske borgerkrigs udbrud og mordet på vennen García Lorca rystede ham dybt, han tog et klart anti-fascistisk standpunkt og meldte sig ind i det chilenske kommunistparti. Han udtrykte sin støtte til Spaniens kæmpende folk i digtsamlingen "España en el corazon", 1937 (da: "Spanien i hjertet",1975), samtidig med at han i handling hjalp republikanere på flugt for Franco.
I 1945 stillede han op til og blev valgt ind i senatet for Kommunistpartiet, men da partiet blev forbudt under præsident Videla, måtte han gå under jorden og senere i eksil (1948-52).
Han var partiets præsidentkandidat ved valget i 1969, men trådte tilbage for ikke at forringe venstrefløjkoalitionen, Unidad Populars, chancer med vennen Salvador Allende som topfigur.
Pablo Neruda blev udstationeret som ambassadør i Paris i 1970, men to år senere vendte han hjem på grund af dårligt helbred, og han døde kort tid efter militærkuppet og mordet på Salvador Allende - ifølge myten af sorg over fascismens sejr.
Hovedværkerne
I 1971 modtog Pablo Neruda Nobelprisen i litteratur. I begrundelsen blev det anført, at hans poesi 'bringer et kontinents skæbne og drømme til live.' Et centralt tema i al Nerudas digtning er netop kærligheden til naturen i det land, han voksede op i, det land han i lange perioder måtte leve borte fra både frivilligt og ufrivilligt, og havet, himlen, skovene, dyrene optræder i de fleste digte.
1933-47 så de surrealistiske digte "Residencia en la tierra I-III" (da: Ophold på jorden) dagens lys, og hvor man kan sige, at "Tyve kærlighedsdigte og en fortvivlet sang" var en folkelig succes, var "Residencia en la tierra" et gennembrud af nyskabende poetisk karakter.
Canto General
Det absolutte hovedværk i Pablo Nerudas produktion er den store episke digtcyklus "Canto General" (da: Den store sang, 1974), der udkom under hans eksil i Mexico i 1950, men som han havde skrevet på i mange år. Den startede som en hyldest til hans fjerne hjemland, men udvidede sig til en mageløs episk beskrivelse af Latinamerikas fødsel til dagens klassekamp."Canto General" er et imponerende værk, der var en væsentlig årsag til Nobelprisen. Ordene, rytmen og billedsproget griber en, og man kan blive helt høj.
Mærk rytmen:
Da jeg steg op ad jordens trappe,
op til de fortabte skoves grusomme vildnis,
helt op til dig, Macchu Picchu.
Høje by af klatrende sten,
endelig bolig for ham som det jordiske
ikke skjulte under de sovende klædninger.
fra "Sang II: Macchu Picchus højer" (oversat af Peer Sibast).
Kaptajnens vers
"Los versos del capitán" (da. Kaptajnens vers, 1981) skildrer kærligheden til Nerudas tredje hustru, Mathilde Urrutia, under et ophold på Capri, hvor han havde søgt tilflugt i sit eksil. De udkom anonymt i 1952 og er en lille perlerække af enkle, udtryksfylde kærlighedsdigte.
Jeg bekender jeg har levet
Denne erindringsbog er sammen med prosasamlingen "Jeg blev født til at skabe" (da. 1980), Pablo Nerudas eneste prosaudgivelser. Bogen er en fornøjelse at læse, dels fordi han har haft et utroligt omskifteligt og spændende liv at fortælle om, og dels fordi han som lyriker simpelthen ikke kan lade være med at skrive smukt.
Engelsksprogede hjemmesider:
Nobel -museum
Pegasos
Spansksprogede hjemmesider:
Universidad de Chiles Neruda-webside
Chile.com: Pablo Neruda
Opslag
