mandag den 28. april 2014

Bloggen flytter



Efter at have boet på Blogger i flere år holder Isla Negra flyttedag og kan nu nu og fremover findes her:

 Isla Negra



 ¡Bienvenidos!

onsdag den 9. april 2014

At svømme nøgen af Carla Guelfenbein

Bogens forside
Fint lille trekantsdrama med den politiske uro i Chile i tiden op til militærkuppet som dystert bagtæppe.

Vi kender alle det, der i eftertiden blev kendt som 9/11 – den 11. september 2001, da kaprede fly fløj ind i Tvillingetårnene i New York. Samme dato, 28 år tidligere, gik et demokrati under, men da det var et sydamerikansk land, er det ved at gå i den store Glemmebog – især efter 9/11. Begge datoer, 11. september 1973 og 2001, har betydning i ’At svømme nøgen’.

I begyndelsen af 1970’erne beslutter Sophie, der er i sine sidste teenageår, at forlade moderen i Paris for at slutte sig til sin far, der er en af den chilenske præsident Allendes nærmeste medarbejdere. Hendes beslutning skyldes ikke et politisk engagement, men et ønske om at frigøre sig fra moderens beskyttelse. En beskyttelse moderen med god grund mener, hun har brug for, da hun er en usædvanlig skrøbelig, følsom og nervøs pige.

Trygheden finder hun hos den få år ældre spanske Morgana, som bor i samme ejendom. Der opstår et nærmest symbiotisk forhold mellem de to piger. De står hinanden nær, både psykisk og fysisk, og de sværmer sammen for den amerikanske digter, Anne Sexton, der af visse betegnes som noget overspændt. Citater fra hendes digte er gennemgående i romanen. Sophie, der er ved at udvikle sig til at en meget talentfuld kunstner, har ét stort ønske: at de to mennesker hun elsker mest her i verden, faderen Diego og Morgana, skal synes om hinanden – så vil hendes verden blive perfekt.

Det sker, men ikke som hun havde tænkt sig: de forelsker sig og indleder et forhold, som de holder skjult for Sophie. Da Morgana bliver gravid, kommer sandheden for en dag, og Sophie flygter hjem til moderen, forrådt og bedraget af dem, hun havde størst tillid til.

Samtidig tilspidses den politiske situation i landet. De tres samvær er romanen igennem i stigende grad blevet akkompagneret af sirener og skudsalver, der er optøjer, demonstrationer, attentater fra det yderste højre og yderste venstre. Et stigende crescendo ligesom den uholdbare situation mellem de tre.

Kort efter Sophies afrejse kuppes regeringen,  præsidentpaladset bombes og præsident Allende myrdes/begår selvmord (det kommer ud på et). Efter 11. september 1973 er alle regeringstro, heriblandt Diego, jaget vildt; han og Morgana, der lige har født, må gå under jorden, ses kun sjældent og under farlige forhold.

28 år senere opsøger Sophie sin halvsøster. Spørgsmålet er om mødet kan løse op for de tanker og følelser, hun har måttet kæmpe med lige siden afrejsen fra Chile. Er det altid bedst at kende sandheden?

’At svømme nøgen’ er en fin lille roman om kærlighed og venskab, den er poetisk, velskrevet og letlæst, men ikke nødvendigvis let glemt. Sprogligt minder den faktisk lidt om Sophie, skrøbelig og sart. Man kan læse den som modvægt til Isabel Allendes ordrige romaner

Carla Guelfenbein (f. 1959) har selv haft militærkuppet inde på kroppen, da hun sammen med sine forældre flygtede til England i 1976. Hun debuterede i 2002 med El revés del alma; på dansk har vi tidligere fået Kvinden i mit liv (Hr.Ferdinand, 2007), også en roman om kærlighed og venskab med Chiles historie som baggrund.

Carla Guelfenbein: At svømme nøgen

Rosenkilde & Bahnhof, 2013. 303 sider.
Originaludgave: Nadar desnudas. Alfaguara, 2012. Oversat af Liv Camilla Skjødt.

søndag den 23. februar 2014

Ny roman af Mario Vargas Llosa

Den peruanske forfatter, Mario Vargas Llosa, udgav i september sidste år sin første roman efter modtagelsen af nobelprisen i litteratur i 2010.  Bogens spanske titel er 'El heroe secreto' (Den hemmelige/skjulte helt), men hvad den danske titel bliver, vides ikke - endnu. For man formoder at Rigmor Kappel Schmidt, der har oversat hans tidligere bøger, er i fuld gang med denne. Bogen handler om to mænds venskab.

Efter i mange år at have været politiker, er det dejligt at se Mario Vargas Llosa vende tilbage til det, han gør bedst. Nemlig at skrive bøger!

Perla af Carolina de Robertis

En dag får Perla en uventet gæst, der kommer til at ændre hendes liv fundamentalt.

Perla er 21 år og studerer ved universitetet i Buenos Aires. Hun er enebarn og vokset op i en velhavende familie, hendes forældre forguder hende, men som barn lærte hun hurtigt at hun ikke skulle nævne faderens arbejde for andre. Hvilken forfærdelig stilling er det da, faderen har?  Tyv – morder? Næsten lige så godt, han er officer i den argentinske flåde.

Hun er barn i Buenos Aires i 1980′erne, hvor man er i gang med afsløringerne af de forbrydelser, militæret begik mod befolkningen under diktaturet, også kaldet Den Beskidte Krig 1976-1980. Men hendes far er jo sød og kærlig, han kan da ikke have noget med den slags at gøre. Men hun lærer hurtigt at tie stille.

Hun er alene hjemme nogen dage, forældrene er på ferie, og hun har haft et opgør med kæresten. Pludselig dukker der en uventet gæst op i familiens dagligstue, ikke en indbrudstyv, men næsten mere skræmmende: en druknet mand, der ligger og gør gulvtæppet vådt. Det eneste, han ønsker, er vand, som han tygger omhyggeligt. Ja, vi er i Latinamerika, og det er magisk realisme – måske ikke i den mest fremragende udgave, jeg har læst, men forfatteren benytter sig af teknikken for at fortælle sin historie. Og den druknede mand ønsker at fortælle sin historie.

Den druknede mand blev sammen med sin gravide hustru arresteret af militæret under den beskidte krig. De havde ikke været bekymrede, for de var jo ikke med i noget samfundsundergravende, de var jo bare helt almindelige studerende. Men under den beskidte krig var det at være studerende nok til at blive betragtet som subversiv. Gennem hans tanker hører vi om den tortur, han gennemgik, den bekymring han havde for sin kone og fosteret og om hans sidste timer sammen med andre i samme situation, bedøvede men bevidste ofre i en flyvemaskine på deres sidste flyvetur ud over Rio de la Plata.

Men han vender tilbage for at overvære fødslen og hvad der derefter sker med mor og barn. Og nu er han her – i Perlas stue. Hvorfor?

Forfatteren, der har latinamerikanske rødder, ønsker at sætte fokus på en periode i Argentinas historie, som mange gerne ser glemt.

Man anslår at ca. 30.000 forsvandt i militærets varetægt uden at dukke op igen, 500 af dem var gravide kvinder. Efter fødslen blev de myrdet og barnet bortadopteret til en familie i militæret eller andre dele af magtstrukturen.

Bedstemødrene, Las Abuelas de Plaza de Mayo, udførte et stort arbejde med at identificere de mange børn, og nu arbejder de på at genforene børnebørnene med deres biologiske familie, bl.a. ved hjælp af DNA.  Den 6.2.2014 kunne de meddele, at barnebarn nr. 110 var fundet.

’Perla’ er ikke verdenslitteratur, men den er velskrevet og spændende, og ikke mindst beskæftiger den sig med en periode i Latinamerikas historie, som ikke bør glemmes. For det er som med Holocaust: hvis det glemmes og fornægtes, vil det ske igen.

Carolina de Robertis: Perla

Politikens forlag, 2013. 267 sider.
Oversat fra engelsk af Kirsten A. Nielsen efter ‘Perla’, 2012.

Også publiceret på Bøgernes labyrint

LINKS:
Forfatterens hjemmeside se videoen!
Wikipedia: Bedstemødrene ( på spansk)  -  Mødrene(på engelsk)
Bedstemødrenes argentinske hjemmeside (spansk)
Mødrenes argentinske hjemmesid
e (spansk)