En dag får Perla en uventet gæst, der kommer til at ændre hendes liv fundamentalt.
Perla er 21 år og studerer ved universitetet i Buenos Aires. Hun er
enebarn og vokset op i en velhavende familie, hendes forældre forguder
hende, men som barn lærte hun hurtigt at hun ikke skulle nævne faderens
arbejde for andre. Hvilken forfærdelig stilling er det da, faderen har?
Tyv – morder? Næsten lige så godt, han er officer i den argentinske
flåde.Hun er barn i Buenos Aires i 1980′erne, hvor man er i gang med afsløringerne af de forbrydelser, militæret begik mod befolkningen under diktaturet, også kaldet Den Beskidte Krig 1976-1980. Men hendes far er jo sød og kærlig, han kan da ikke have noget med den slags at gøre. Men hun lærer hurtigt at tie stille.
Hun er alene hjemme nogen dage, forældrene er på ferie, og hun har haft et opgør med kæresten. Pludselig dukker der en uventet gæst op i familiens dagligstue, ikke en indbrudstyv, men næsten mere skræmmende: en druknet mand, der ligger og gør gulvtæppet vådt. Det eneste, han ønsker, er vand, som han tygger omhyggeligt. Ja, vi er i Latinamerika, og det er magisk realisme – måske ikke i den mest fremragende udgave, jeg har læst, men forfatteren benytter sig af teknikken for at fortælle sin historie. Og den druknede mand ønsker at fortælle sin historie.
Den druknede mand blev sammen med sin gravide hustru arresteret af militæret under den beskidte krig. De havde ikke været bekymrede, for de var jo ikke med i noget samfundsundergravende, de var jo bare helt almindelige studerende. Men under den beskidte krig var det at være studerende nok til at blive betragtet som subversiv. Gennem hans tanker hører vi om den tortur, han gennemgik, den bekymring han havde for sin kone og fosteret og om hans sidste timer sammen med andre i samme situation, bedøvede men bevidste ofre i en flyvemaskine på deres sidste flyvetur ud over Rio de la Plata.
Men han vender tilbage for at overvære fødslen og hvad der derefter sker med mor og barn. Og nu er han her – i Perlas stue. Hvorfor?
Forfatteren, der har latinamerikanske rødder, ønsker at sætte fokus på en periode i Argentinas historie, som mange gerne ser glemt.
Man anslår at ca. 30.000 forsvandt i militærets varetægt uden at dukke op igen, 500 af dem var gravide kvinder. Efter fødslen blev de myrdet og barnet bortadopteret til en familie i militæret eller andre dele af magtstrukturen.
Bedstemødrene, Las Abuelas de Plaza de Mayo, udførte et stort arbejde med at identificere de mange børn, og nu arbejder de på at genforene børnebørnene med deres biologiske familie, bl.a. ved hjælp af DNA. Den 6.2.2014 kunne de meddele, at barnebarn nr. 110 var fundet.
’Perla’ er ikke verdenslitteratur, men den er velskrevet og spændende, og ikke mindst beskæftiger den sig med en periode i Latinamerikas historie, som ikke bør glemmes. For det er som med Holocaust: hvis det glemmes og fornægtes, vil det ske igen.
Carolina de Robertis: Perla
Politikens forlag, 2013. 267 sider.Oversat fra engelsk af Kirsten A. Nielsen efter ‘Perla’, 2012.
Også publiceret på Bøgernes labyrint
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar