Argentinsk spleen

Labyrintisk roman om Buenos Aires, om tangoen og om at gøre det rigtige.
Sig blot navnet Buenos Aires, sidste station før Pampaen, Patagonien og Ildlandet, og det vækker associationer: politisk turbulens, Juan Peron og hans smukke og magtfulde Evita, labyrinter, lidenskab, litteratur og først og sidst tango og Borges. Alt mødes i Tomás Eloy Martínez’ nye roman, "Tangosangeren".

Bruno Cadogan, amerikansk litteraturstuderende, er rejst til Buenos Aires for at skrive en afhandling om J.L. Borges’ essays om tangoens rødder. Han er desuden besat af tanken om at høre den fænomenale men sky tangosanger, Julio Martel, der siges at være bedre end Carlos Gardel. Han optræder altid uden varsel og på tilsyneladende tilfældige steder rundt omkring i byen. Bruno har en teori om, at Martel laver sit eget kort over Buenos Aires ved at optræde på disse udvalgte steder. Men hvordan udvælges de?

Vi er nu kommet ind i den labyrint, der hedder Buenos Aires, og kan derfor ikke komme uden om labyrinternes mester, forfatteren J.L. Borges. Til fulde bor Bruno i Calle Garay, oven i købet på den adresse, hvor Aleffen befinder sig - en Alef er "et af de punkter i rummet, der indeholder alle punkter". Den er "det sted, hvor alle verdens steder, synlige fra alle vinkler, er til stede uden at blandes med hinanden" (citater: J.L. Borges: Aleffen, på dansk ved Peter Poulsen). "Tangosangeren" har mange paralleller til Borges’ novelle "Aleffen" - ja, den rummer så mange litterære antydninger, at man bli’r helt svedt.

Men forrygende spændende læsning er den, vi får byens blodige og brogede historie gennem adskillige årtier fortalt gennem menneskeskæbner. Vi farer sammen med Bruno vild i Buenos Aires’ virkelige og metafysiske labyrinter, vejledt og vildledt af bibliotekaren Sesostris Bonorino, der har set Aleffen og derfor ved alt: "Som jeg ser det, udgør de (labyrinterne) en vej, som ikke giver mulighed for at vige tilbage, eller en måde at bevæge sig på uden at forlade det samme punkt. Når vi ser en labyrint, tror vi fejlagtigt, at dens form er givet med de linjer, der danner den. Det er omvendt: Formen ligger i de tomme rum mellem disse linjer." (s.104).

Forvirret? Sikkert, men det er der ingen grund til. Kast dig bare ud i tangosangerens og Buenos Aires’ labyrinter, logikken viser sig på labyrintisk vis.

Tómas Eloy Mártinez: Tangosangeren
Gyldendal, 2006
Først anmeldt på Litteratursiden.dk. 23.10.2006

Tómas Eloy Martínez 1934-2010

Den argentinske forfatter, Tómas Eloy Martínez, døde 31. januar 2010. På dansk kender vi ham fra de to romaner, "Santa Evita" og "Tangosangeren".


Wikipedia om Tómas Eloy Martínez

Stakkels Gabo

Filmatiseringen af nobelpristageren Gabriel García Márquez mesterlige kærlighedsroman, "Kærlighed i joleraens tid", har nu haft dansk premiere, og sjældent har man set en mere enig anmelderskare: filmen er en total skuffelse.

I Politiken skriver Søren Vinterberg at dialogen er "patetisk, vemoden klistret, kødeligheden klam - og kærlighedens uudslukkelige OL-flamme er rent soap-postulat", Informations Christian Monggaard synes at "filmen er en fæl gang pladderromantik" og at det er en mindre skandale, at filmen er med i Biografklub Danmark. Kristelig Dagblads anmelder, BGJ, finder filmen "for lang, for løs og - værst af alt - gennemført ligegyldig". I Weekendavisen tilstår Palle Schantz Lauridsen at han ikke har læst bogen, og dét burde han gøre, jeg vil love ham at han ikke bliver så skuffet over den som han blev over filmen, som han finder "kulørt", "Og det var ikke venligt ment". Jyllandspostens Jakob Levinsen beskriver filmen som "en slæbende, overlæsset folkekomedie", og Ekstra Bladets Niels Lind Larsen mener at den "virker som en kulørt novelle fra ugebladet Søndag". I Berlingske Tidende er der et kvindeligt syn på filmen , men det er ikke bedre: Ann Lind Andersen skriver at filmen er "et mislykket forsøg på en storladen kærlighedshistorie". Radioens Filmland var ikke blidere.

Alle aviser giver den to stjerner, med undtagelse af BT der af uransagelige grunde giver den fire.

Jeg tror jeg hopper over denne film, men kan ikke nok anbefale alle at læse bogen - en eller flere gange. Den har al den saft og kraft og magi som filmen tilsyneladende mangler.

Kærlighed i koleraens tid

Filmatiseringen af Gabriel García Márquez' store roman om ulykkelig kærlighed, Kærlighed i koleraens tid, er nu fuldendt.
Vi venter spændt på, hvad englænderen Mike Newell har fået ud af den ustyrlige roman.

Links: International Movie Database

Simón Bolivár

Det er i dag årsdagen for den sydamerikanske frihedshelt, Simón Bolivárs død. Han døde kun 46 år gammel på vej i eksil efter at have opgivet sin livsdrøm: et samlet Sydamerika.
Han huskes i dag som en af de store, der rev de latinamerikanske lande løs fra Spaniens kolonistyre.

Han huskes også som den ensomme hovedperson i Gabriel García Márquez' roman "Generalen i sin labyrint".

Bogmesse i Mexico

Indtil 2. december afholdes der bogmesse i Guadalajara, Mexico. Årets tema er Colombia og colombiansk litteratur, som også var temaet for Babelia i lørdags (24.11.). Babelia er den spanske avis, El País' ugentlige litteraturtillæg.
Det er 21. gang, der afholdes bogmesse i Guadalajara.
Det er en meget professionel messe, men torsdag den 29.11. kl. 17-21 er der åbent for offentligheden

Links:
21st Guadalajara International Book Fair
21 Feria Internacional del Libro de Guadalajara
Babelia

Leonardo Padura på Bogmessen

Søndag eftermiddag på Bogmessen i København kan man møde den cubanske krimiforfatter, Leonardo Padura. Han er kendt for sine romaner om politimanden Mario Conde, Havana-kvartetten, og for sin kritiske holdning til styret. Han vil tale om og signere den nyeste på dansk, Den ulastelige cubaner. Interviewet foregår på engelsk.
Læs mere på Bogforum.dk